Følgende artikel er skrevet af den dansk-nationale blogger Balder, som opdaterer balder.org. DanskernesParti.dk har fået lov at bringe den her.

Er det i orden, at markedskræfterne presser danske arbejdere på deres forsørgelsesgrundlag?

Det kapitalistiske princip “markedsregulering” er i sig selv ikke nogen tosset ide. Men moderne “kapitalister” (liberalister, konservative etc.) misbruger princippet, ved at anvende det der hvor det passer dem, mens man finder andre udveje når udsigten ikke huer kapitalisten.

Når virksomhedsmanagers, medie-direktører, bankdirektører og lignende skal forsvare deres ofte enorme lønninger, så er det markedsmekanismerne, der trækkes på. De gode kandidater er så ombejlet, at markedet bestemmer prisen. Men når der er mangel på hjemmehjælpere som for nogle år siden, så er løsningen ikke at øge hjemmehjælperens usle løn en smule, for at tiltrække flere. Nej. Så tvangs-masseuddanner man sociale klienter i tusindvis til jobbet, og / eller forsøger man at importere dem fra lavtlønslande.

Jo højere man er oppe i systemet, jo bedre chancerne for at presse lønningerne opad, uden frygt for konkurrence udefra den store billige verden.

Markedskræfternes reguleringsmekanisme kunne være reelle i et lukket system, men deres fortalere er altid de første til at bryde reglerne, ved at importere lavlønsarbejdere udefra, og derved underminere deres eget folks eksistens. Det er sådan slaveriet virkede, og det fortsatte med at importere folk sydfra for at plukke frugt, bomuld og andet kedeligt arbejde som baronerne mente ikke var en almindelig arbejdsløn værd.

I dag får man folk i Østen eller i Afrika til at arbejde sig vind og skæv for en slik så kapitalisten herhjemme (og dem som ejer østens slaver – enten regeringer eller Østkapitalister) kan berige sig på bekostning af andre og især deres eget folk.

Danmarks største kapitalist; AP Møller var den første, der synes, at han skulle betale for meget til den menige dansker, og derfor begyndte at importere tyrkere hertil. Tænk sig hvis han havde betalt danskerne den løn de skulle have efter markedsregulerings-principperne. Så havde han måske ikke haft råd til at lege den store gavmilde giver, der kunne forære den danske kulturelite et operahus. De penge hr. Møller har tjent på sin billige arbejdskraft, har det danske folk fået lov til at betale flerfold tilbage i form af de omkostninger disse første indvandreres senere familiesammenføringer og efterfølgende belastning af det sociale system, sygehuse, politi og andre funktioner har medført.

I teorien er kapitalisme og markedskræfterne måske gode nok. Men i praksis er kapitalisterne oftest så kreative, at de selv slipper for at overholde systemets principper. I vesten støtter kapitalisterne sig nu til at et umenneskeligt kommunistisk undertrykkelsesapparat, som stiller billig arbejdskraft til rådighed for dem i Kina. Men den store trøst er, at kinesiske kapitalister er så talrige, at danskerne kan tjene en masse ved at sælge dem alt for dyre luksusvarer for milliarder. Således er kapitalisme og kommunisme verdens allerbedste venner.

Kommunismen har også den kendte dobbeltbund. Begge systemer virker ved at skabe et svælg mellem eliterne og masserne. Den nationale identitet og nationale fællesskaber er hvad giver begge systemer problemer, og hæmmer dem i deres forbryderiske hensigter. Nationalisme er et overlevelsesinstinkt, der manifesterer sig. Det sidste skridt før den individuelle kamp for livet.