Forberedelserne til valget er begyndt

Danskernes Partis spidskandidater. Fra venstre: Morten Borup, Daniel Carlsen, Morten Schjetne, Kaj Vilhelmsen.

Den 25. til den 27. januar blev der afholdt et valgkampsforberedende møde i Danskernes Parti. Til stede på mødet var partiets spidskandidater til kommunal- og regionsvalgene, der afholdes den 19. november i år, ligesom partiets ledelse og en række andre udvalgte medlemmer, der kommer til at løfte et ansvar i forbindelse med valgene, deltog på mødet.

Til valg i næsten hele Danmark
Danskernes Partis ledelse har længe haft udset sig kandidater til de kommende valg, men på mødet blev det formelt aftalt, hvem spidskandidaterne bliver og hvor der stilles op. Danskernes Parti stiller i alt op til 4 kommunalbestyrelser og 4 regionsråd, hvilket betyder, at alle danskere, på nær de der bor i Region Sjælland, kan stemme på Danskernes Parti til regionsrådsvalget.

Spidskandidaterne er:

  • Kaj Vilhelmsen (Københavns Kommune og Region Hovedstaden)
  • Morten Schjetne (Fredericia Kommune og Region Syddanmark)
  • Daniel Carlsen (Region Midtjylland)
  • Morten Borup (Hjørring Kommune og Region Nordjylland)

​Mange aktiviteter planlagt
Videre blev der diskuteret politik, slogans, prioriteter og meget andet. Spidskandidaterne har dog allerede nu aftalt at mødes flere gange op til valget for at få de sidste detaljer på plads.

Hvad angår valgkampsaktiviteter er det meste blevet fastlagt med de forbehold, som man nu engang må tage af ressourcemæssige hensyn. Kampagnerne i forbindelse med valget er lagt ud fra et budget på 75.000 kroner, som forhåbentlig bliver indsamlet inden valgkampen skydes i gang. Du kan støtte Danskernes Partis valgbestræbelser ved at donere et valgfrit beløb til valgkontoen:

Reg. nr.: 1551
Konto: 11189865


13 Responses

  1. Som det antydes i artiklen, vil der efterhånden blive udpeget flere kandidater til valget, hvorfor også Region Sjælland muligvis kommer med. Det er naturligvis en målsætning at dække hele landet på regionsniveau.

    God kommentar Thumb up 15

  2. Hans siger:

    Hej Kaj,
    Hvorfor ser du altid så sur ud?

    Thumb up 0

    • Lavard siger:

      Måske Danmarks tilstand ikke er noget at være glad over?

      God kommentar Thumb up 9

      • Morten Borup siger:

        Nu skal vi heller ikke blive så beskedne, at vi ikke kan indrømme, at det blev en meget lang og arbejdsfyldt weekend, hvilket efter min mening tydeligt afspejles i de fire kandidaters øjne.

        God kommentar Thumb up 7

  3. Lavard siger:

    Daniel Carlsen stiller ikke op til kommunalvalg?

    Thumb up 0

    • Redaktionen siger:

      Jo, men det er endnu ikke afgjort hvor – udover, at det bliver en kommune i Region Midtjylland, der får fornøjelsen af hans kandidatur.

      Thumb up 3

  4. Ja, Hans, erfaringens pris er at være deprimeret, og let bliver vort projekt ikke.

    Nå, men spøg til side – der skal nok komme et par unge og optimistiske kandidater også i København.

    God kommentar Thumb up 15

  5. Kenneth siger:

    Jeg er noget overrasket over at Peter Neerup Buhl ikke stiller op for partiet.

    Han var da både folketingskandidat og kandidat til Borgerrepræsentationen for Fremskridtspartiet (2001), og herudover har I jo også bragt interview med ham, her på siden.

    Nogen speciel begrundelse?

    God kommentar Thumb up 5

    • Redaktionen siger:

      Ja, der er en begrundelse. Men hvis den skal offentliggøres her, må Peter selv gøre det.

      Med venlig hilsen
      Redaktionen

      God kommentar Thumb up 5

  6. Mylar siger:

    DP er et lorte parti
    Fuck Danmark jeg skider på dannebrog.
    USA For The Win!

    Thumb up 0

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© Danskernes Parti