Biografer afviser Danskernes Partis reklamevideo

Published by Redaktionen on februar 9th, 2016 - in Danskernes Parti, Vælgererklæringer

YtringsfrihedDet nationalistiske Danskernes Parti er gået i gang med at indsamle vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til næste Folketingsvalg. På mindre end én måned har partiet registreret flere end 4.500 støttetilkendegivelser. Men Danskernes Parti har problemer med at komme ud med deres markedsføring. Således har reklamebureauet Adibus, der håndterer biografreklamer for mange af landets biografer, afvist at vise Danskernes Partis reklamefilm.

”Som en del af vores kampagne har vi fået produceret et biografspot, som vi ville have kørt i flere af landets biografer, men Adibus har afvist at vise reklamefilm fra os. De har ikke engang set reklamen og afviser den alene fordi den kommer fra os. Det er censur og politisk diskrimination, som vi agter at rejse en sag omkring,” udtaler partileder for Danskernes Parti, Daniel Carlsen, der henviser til biografens skriftlige afslag.

”De biografer vi repræsenterer er overvejende privatejede og meget opmærksomme på hvad vi sætter på lærredet. Derfor bevæger vi hos ”helt midt på vejen” i forhold til hvad der kommer på, også hvad angår politiske og religiøse budskaber. Biograferne er generelt mere restriktive end andre medier eftersom publikum har betalt for oplevelsen og er fastlåst i eksponeringssituationen. Jeg må derfor takke nej tak til din henvendelse,” skrev direktør for Adibus, Brian Stærk Sørensen, i en e-mail til Danskernes Parti, der dog fortsat er optimistiske.

”Vi har på mindre end én måned registreret flere end 4.500 støttetilkendegivelser, så vi er optimistiske, men det er på ingen måde i orden, at vi skal underlægges strengere forhold end andre politiske partier. Det er ganske enkelt udemokratisk,” siger partileder Daniel Carlsen.

En ny digital løsning for indsamling af vælgererklæringer gør, at alle nye partier nu kan indsamle de 20.000 underskrifter, som det kræves af partier, der vil stille op til Folketinget, på internettet. Danskernes Parti har på 1 måned registreret flere end 4.500 støttetilkendegivelser og videoen, som partiet ville have vist i biografen, er på samme tid blevet set af flere end 100.000 på Facebook.

Videoen kan ses på YouTube her eller på Facebook her.

Skriv under på, at Danskernes Parti må stille op til Folketingsvalg:
www.stemdansk.dk

Danskernes Parti i Folketinget

Published by Redaktionen on januar 13th, 2016 - in Danskernes Parti, Vælgererklæringer

I dag påbegynder Danskernes Parti en ny kampagne, der har til formål at sikre os de 20.000 underskrifter, som skal til for, at vi kan stille op til Folketinget. Efter digitaliseringen af vælgererklæringerne kan dette gøres meget enkelt, se mere på www.stemdansk.dk

Vi har i forbindelse med kampagnen fået produceret følgende video:

Mere følger. Vi har stadig brug for midler til kampagnen og opfordrer derfor stadig medlemmer og støtter til at give et bidrag.

MobilePay: 93 99 00 10

Bankoverførsel:
Reg. nr.: 1551
Konto: 10923867

Netbutik:
https://fanen.dk/produkt-kategori/donation/

Digitale vælgererklæringer

Published by Redaktionen on januar 8th, 2016 - in Diverse

Det er nu muligt at støtte Danskernes Partis demokratiske ret til at stille op til valg online. Dette sker ved at, man går ind på www.stemdansk.dk og indtaster sin e-mail. Herefter går der en uges tid, hvorefter man får en e-mail med et link, hvor man skal bekræfte ved hjælp af sit Nem-ID.

Systemet går i luften den 12. januar, men man kan allerede nu indtaste sin e-mail. Man skal dog forvente, at der i begyndelsen godt kan gå lidt mere end en uge inden man modtager en e-mail. Gå ind på hjemmesiden og indtast din e-mail allerede i dag:

www.stemdansk.dk

Nytårshilsen fra partilederen – 2016

Published by Redaktionen on januar 5th, 2016 - in Danskernes Parti

2015 blev året, hvor Danskernes Parti for alvor formåede at sætte sig selv på landkortet. Gennem tilstedeværelse og veltilrettelagte planer fik Danskernes Parti ved adskillige lejligheder massiv presseomtale og fik sat nationalismen i centrum af den offentlige debat, hvilket må anses som værende en milepæl i partiets historie.

Et eksempel fra kampagnen. Dette billede nåede ud til over 100.000 danskere.

Et eksempel fra kampagnen. Dette billede nåede ud til over 100.000 danskere.

Året begyndte med, at en undersøgelse i januar viste, at 13 % af danskerne ønsker et parti med en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti. Dette skete dog på en umådelig trist baggrund, der desværre har kendetegnet 2015: Terroren er for alvor kommet til Europa. Flere gange i år er Europa blevet ramt af islamisk terror. Da terroren ramte Paris i januar, så skrev jeg, at ”alle med øjne i hovedet kan se, at det næste angreb kan finde sted i København, Århus eller Aalborg” og ulykkeligvis fik jeg ret. Blot en måned efter stod København for tur. Alt dette har naturligvis været med til at cementere behovet for nationalisme i Danmark og Europa, hvilket meget vel kan være årsagen til, at Danskernes Partis budskaber året igennem har vundet genlyd. I forbindelse med terrorangrebet i København iværksatte Danskernes Parti en Facebook-kampagne, der nåede ud til flere end 182.000 danskere på få dage. Det iøjnefaldende ved dette var, at det var en kampagne med skarpe budskaber om hjemsendelser og fratagelse af statsborgerskaber. Noget, som Danskernes Parti er helt alene i Danmark om at stå fast på, og som vi vil gøre vort til bliver virkelighed snarest. For uret tikker…

2015 blev nemlig også året, hvor Europas grænser for alvor blev løbet over ende. Mange har begrundet dette med den såkaldte ”borgerkrig” i Syrien, hvor terrorister fra Islamisk Stat og lignende terrororganisationer, der er finansieret af Vesten, har bekriget Bashar Al-Assads Syrien og dets civilbefolkning. Men tal fra EU har vist, at blot 20 procent af de migranter, der kommer til EU netop nu, kommer fra Syrien. Og dette understreger et interessant, men også skrækindjagende fænomen: Den voldsomme migranttilstrømning er ikke et resultat af flere ”flygtninge” i verden, men derimod et resultat af, at alverdens folkeslag fra Mellemøsten og Afrika har fået øjnene op for, hvor let det er at komme til Europa og fuske sig til velfærdsydelser, permanent ophold og sågar familiesammenføring. For undertegnede har det betydet, at jeg i år har ændret mit syn på Europas fremtidsudsigter ganske radikalt. Hvor jeg før troede, at vi i hvert fald havde 40-50 år at arbejde i, så ser jeg det nu ikke længere som realistisk. Hvis ikke der er sket et radikalt politisk skifte indenfor omtrent 20 år, så ser det virkelig svært ud. Jeg vil nødig komme med dommedagsprofetier, men man er nødt til at indse, at populistiske og systemtro partier, der i øjeblikket har fremgang i Europa, ikke anvender deres såkaldte ”indflydelse” til noget som helst – og at ethvert parti, der ikke går ind for hjemsendelser ikke alene er for ”vattet”, men en reel del af problemet. Inden vi kan nå at skifte kurs, så er der allerede strømmet så mange migranter ind over vore grænser, at et omfattende hjemsendelsesprogram vil være eneste mulige løsning, hvis noget som helst skal genoprettes.

Et billede fra APF's anden kongress i Europaparlamentet i Bruxelles.

Et billede fra APF’s anden kongress i Europaparlamentet i Bruxelles.

I februar blev Danskernes Parti optaget i det paneuropæiske parti Alliance for Peace and Freedom (APF), der er en sammenslutning af nationalistpartier fra hele Europa. Det var naturligvis et vigtigt skridt for Danskernes Parti at blive anerkendt af store internationale samarbejdspartnere som tyske NPD og græske Gyldent Daggry, der også er en del af APF. APF har allerede bidraget med en lang række positive tiltag, herunder en undersøgelsesrejse til Grækenland for sammen med advokater og journalister at kaste lys over de politiske forfølgelser mod Grækenlands tredjestørste parti, Gyldent Daggry. Derudover har der været officielle møder med den syriske regering og i juni deltog APF-medlemmer sågar i et møde i Danmark.

Fra et propfyldt telt i Allinge: Daniel Carlsen debatterer med Özlem Cekic. Poul Madsen fra Ekstra Bladet er "ordstyrer".

Fra et propfyldt telt i Allinge: Daniel Carlsen debatterer med Özlem Cekic. Poul Madsen fra Ekstra Bladet er “ordstyrer”.

Årets helt store begivenhed blev utvivlsomt da Danskernes Parti i 2015 for første gang deltog i Folkemødet. Ikke bare var der en stor begivenhed for partiet og vore medlemmer. Det var en stor begivenhed for hele Danmark, hvilket blev understreget af den enorme debat vor tilstedeværelse og vore møder rejste i medierne. Vi formåede ganske enkelt at sætte dagsordenen ved at have sat fokus på emner og inviteret gæster, der var så interessante for offentligheden, at en debat var uundgåelig. Dette var naturligvis helt bevidst og vi har aldrig hævdet andet, men de der kaldte det en ”provokation” forstår ganske enkelt ikke de problemer Danmark og Europa står i. På Folkemødet var der repræsentanter fra adskillige organisationer, der i værste fald ønsker og i ”bedste” fald er ligeglad med en befolkningsudskiftning i Danmark. Det er ekstremt og provokerende, men medierne, der repræsenterer de samme synspunkter, problematiserer i sagens natur ikke dette. Men hvorom alting er, så formåede Danskernes Parti at sætte nationalismen på dagsordenen og ud over den enorme presseomtale før og under Folkemødet blev vi efterfølgende portrætteret i to dokumentarudsendelser på landsdækkende tv. Desuden præsenterede vi et vigtigt politisk program på Folkemødet, nemlig vort arbejdsprogram for indvandring og hjemsendelser, der i detaljer skitserer, hvordan det er muligt at og hvorfor vi vil påbegynde omfangsrige hjemsendelser af ikke-vestlige.

Op til folkeafstemningen i december om afskaffelsen af retsforbeholdet førte vi i Danskernes Parti kampagne for et nej, primært på de sociale medier. Heldigvis for retssikkerheden og suveræniteten her til lands stemte danskerne klart nej.

Da det endelig blev december begyndte Danskernes Partis årligt tilbagevendene ”Julehjælp til danskere”. Takket være en velkoordineret indsats fra den julehjælpsansvarlige, Christina Palmer, samt de mange, der donerede penge og arbejdede frivilligt, så kunne vi i år sætte rekord ved at hjælpe 233 danskere fordelt på 66 familier.

Julehjælpsindsamlingen, tilstedeværelsen ved vigtige politiske begivenheder og i medier, det internationale samarbejde og kampagnen mod EU har forhåbentlig været med til at vise, at vi er et parti, der arbejder aktivt på forskellige fronter, men som hele tiden har et for øje: Et suverænt og dansk Danmark.

I 2015 har Danskernes Partis styrelse fået to nye medlemmer. Det drejer sig om det mangeårige styrelsesmedlem i Den Danske Forening, Peter Neerup Buhl, og den tidligere næstformand for Dansk Folkepartis lokalafdeling i Gribskov, Henrik Petersen. Det er dejligt fornyende og helt klart en styrke for partiet, at styrelsen nu har en sammensætning, der består af folk med vidt forskellige politiske såvel som faglige baggrunde. Dette har vi allerede nu i styrelsesarbejdet nydt frugterne af, når vi har diskuteret fremtidige arrangementer og det bliver forhåbentlig tydeliggjort i 2016, at styrelsens nye sammensætning er god og rigtig for partiets kommende udvikling.

På aktivistniveau har Danskernes Partis københavnske afdeling atter engang udmærket sig ved at arrangere adskillige møder og udadvendte aktiviteter. Desuden stod lokalafdelingen i 2015 for afviklingen af landsmødet, ligesom de stillede med en betydelig del af den frivillige arbejdskræft, som der skulle bruges i forbindelse med Folkemødet. Jeg takker af hjertet Danskernes Parti København, men også alle øvrige aktivister i partiet. I 2016 bliver der større behov for jer end nogensinde!

I 2015 begyndte Danskernes Parti så småt at indsamle vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til Folketinget, men vi har ventet med at gå storsatsende ind i det indtil et nyt digitalt system til indsamlingen af disse bliver lanceret. Det sker den 12. januar 2016 og vi har i længere tid forberedt os på at følge op på dette med en større kampagne, som vil blive søsat engang i januar. Arbejdet hermed vil være det altoverskyggende for Danskernes Parti i 2016. Danmark har brug for et radikalt politisk skifte. Ingen andre partier tør stå fast på, at Danmark er danskernes land. Derfor er Danskernes Parti den eneste mulighed for at give Danmark og Danmarks børn en dansk fremtid.

Allerede nu kan du anvende det nye system ved at give os din e-mailadresse på nedenstående link. Du vil derefter i løbet af nogle uger (én uge, når systemet kører på skinner) modtage en mail med et link, hvorfra du kan afgive din vælgererklæring ved hjælp af Nem-ID. Tak for din hjælp:

www.stemdansk.dk

Rigtig godt nytår!

Daniel Carlsen
Partileder, Danskernes Parti

233 fik julehjælp af Danskernes Parti

Published by Redaktionen on december 23rd, 2015 - in Danskernes Parti

Julekort fra DP postkortI år fik rekordmange danskere julehjælp af Danskernes Partis julehjælpsinitiativ “Julehjælp til danskere”. I alt fik 233 danskere fordelt på 66 familier julehjælp. Det er næsten en fordobling i forhold til sidste års julehjælp og dermed en markant rekord. Vi sender en ydmyg tak til alle dem, der har understøttet julehjælpen økonomisk og dermed gjort det hele muligt. Også de mange frivillige, der har købt ind og bragt ud fortjener en stor tak. Særligt har lederen af “Julehjælp til danskere”, Christina Palmer, gjort det muligt at glæde de mange værdigt trængende danskere i denne juletid. Christina har koordineret indsatsen, håndteret og gennemlæst ansøgningerne og uddelegeret det praktiske arbejde, som hun også selv har taget aktivt del i.

“Jeg synes det er et privilegium at få lov at glæde en masse mennesker som virkelig trænger. Det har været dejligt at tale med dem som jeg har mødt på min vej. Men hvor har det også været hårdt ikke at kunne hjælpe alle de mennesker, der har søgt og som trænger til trods for, at vi har slået rekorder i år, så håber jeg, at I vil hjælpe mig med at gøre det endnu større næste år,” siger Christina Palmer.

Blandt de mange familier, der har modtaget julehjælp har det bragt stor glæde. Annemette, hvis familie fik hjælp, var meget taknemmelig.

“Vi siger mange tak for den fine kurv vi har modtaget i dag. I har gjort en kæmpe forskel for vores lille familie og sikke en nydelig ung mand der kom ud med kurven, så flot i tøjet. Endnu engang tak og glædelig jul til jer,” siger Annemette.

De frivillige i julehjælpen er glade for at kunne hjælpe og fortæller blandt andet følgende:

“Hvilken herlighed at se folk blive glade for så lidt og fortælle hvordan det har reddet deres jul,” fortæller Michael fra Århus.

Der er mange danskere der havner i problemer på hjemmefronten og økonomien følger ofte med ned. Derfor er det en stor glæde at kunne komme og gøre en lille forskel her op til jul. Tak for den varme modtagelse derude og til overnissen Christina,” siger Jakob fra København.

Det har været yderst meningsfuldt at dele julehjælp ud i Nordjylland, følelsen af at man har hjulpet til med, at redde flere familiers jul, redder ens egen jul,” forklarer Lasse fra Nordjylland.

Der har igen i år været ført en kampagne for julehjælpen ved uddeling af julekort, men kampagnen var finansieret af Danskernes Parti. Da alle tilmed har arbejdet frivilligt har alle donationerne til julehjælpen igen i år kunne gå ubeskåret til julehjælpen, hvilket var med til at sikre rekorduddelingen. Desværre kan vi også se at flere og flere ansøger og derfor er relevansen af julehjælpen stadig højaktuel. Andre julehjælpsorganisationer melder også om flere ansøgere og derfor er det beklageligt, at de fortsat prioriterer at uddele “julehjælp” til muslimer, der ikke fejrer jul. Men vi i Danskernes Parti holder os på sporet og vor julehjælp går fortsat til og vil altid kun gå til værdigt trængende danskere.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul.

Henrik Petersen indvalgt i partistyrelsen

Published by Redaktionen on december 5th, 2015 - in Danskernes Parti
Det nyvalgte styrelsesmedlem Henrik Petersen trykker hånd med partileder Daniel Carlsen.

Det nyvalgte styrelsesmedlem Henrik Petersen trykker hånd med partileder Daniel Carlsen.

Lørdag den 28. november havde Danskernes Parti styrelsesmøde. Mange ting var på dagsordenen, herunder en stor og omfattende kampagne, der snart lanceres. Men der skulle også indvælges en ny i partistyrelsen da det hidtidige medlem Rune Lauritzen forlod styrelsen i maj og flyttede til udlandet i forbindelse med sit arbejde. Valget faldt på 56-årige Henrik Petersen, som er blevet udnævnt til kasserer.

Henrik Petersen er specialarbejder og har tidligere været med i Dansk Folkeparti i omkring 10 år, hvor han bl.a. sad som næstformand for Dansk Folkepartis lokalafdeling i Gribskov. Han har været medlem af Danskernes Parti i godt 2 år nu, hvilket han ser som det eneste alternativ efter, at han har snuset rundt andre steder i det nationale miljø.

“Jeg anser Morten Uhrskov for at være ulden ift. spørgsmålet om hjemsendelser. Derfor var det svært at engagere mig i Dansk Samling ift. min samvittighed. Jeg har altid anset hjemsendelser for at være afgørende. Det er simpelthen ikke til debat. Det var ganske rart for mig at få dette spørgsmål på plads, for så kunne jeg afskrive Dansk Samling. Det er ikke der jeg skal lægge min energi og mine ressourcer,” siger Henrik Petersen, som pointerer, at den vigtigste opgave for Danskernes Parti i den kommende tid er at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

“Jeg er overrasket over valget af mig til partistyrelsen, men jeg vil gøre mit for at gøre fyldest i den plads, jeg har fået. Jeg er lidt overvældet, men også glad for valget, da jeg er sikker på, at Danskernes Parti kan komme til at spille en afgørende rolle i kampen for at kunne give et frit, velfungerende og ikke mindst dansk Danmark videre til kommende slægter,” afslutter Henrik Petersen.

Nej, nej og atter NEJ!

Published by Redaktionen on december 2nd, 2015 - in Danskernes Parti, EU
Suverænitet eller underkastelse? For Danskernes Parti giver svaret sig selv.

Suverænitet eller underkastelse? For Danskernes Parti giver svaret sig selv.

Det er en festdag for et demokrati, når vælgerne skal til stemmeurnerne. Den 3. december skal vi af sted for at stemme om det danske retsforbehold: Vil vi fastholde det retsforbehold, danskerne krævede og vedtog i 1993 i forbindelse med afstemning om Edinburgh-aftalen, eller vil vi overlade det til Folketingets politikere at beslutte, hvad Danmark skal være med i og hvad vi ikke skal være med i – den såkaldte “tilvalgsordning”.

Når vi skal til stemmeurnerne er det fordi vi skal beslutte, om vi vil overdrage dele af Danmarks suverænitet til EU. Grundlovens §20 sikrer, at suverænitetsafgivelse kræver at et flertal af danskerne er med på dette – altså at der skal stemmes om det. Hvis det bliver et ”Ja” den 3. december, er det overladt til Folketinget at indgå de aftaler, man i Folketingssalen kan finde flertal for på det retspolitiske område. Med andre ord kan et flertal i Folketinget skalte og valte indenfor det retslige samarbejde, dvs. også mht. immigrations-, grænse- og flygtningepolitik. Hvad danskerne ved et ”Ja” overdrager af magt til Folketinget og EU, er altså blandt andet regler for familiesammenføring og den såkaldte starthjælp m.m. Disse ting kan danskerne ved et ”Ja” ikke længere selv bestemme.

I sig selv burde advarselslamperne blinke hvis det overlades til Folketinget med et simpelt flertal at beslutte, hvad Danmark skal gå med til når det gælder EU. Hvor befolkningen er nogenlunde delt i to lige store blokke når det gælder forholdet til EU, er der et stort flertal i befolkningen der ønsker, at Danmark selv bestemmer vor indvandringspolitik. I Folketinget en der voldsom overrepræsentation af EU-tilhængere og immigrationstilhængere. Med andre ord er Folketingets medlemmer ude af trit med befolkningen.

Det véd man godt derinde, og derfor har valgkampen handlet om at gøre afskaffelsen af Retsforbeholdet spiseligt for danskerne. At pakke det ind og formumme, hvad det hele i virkeligheden handler om.

Problemet for Christiansborg er, at det danske retsforbehold står i vejen for en videre EU-statsdannelse. Den politiske union, som skal være “stadigt snævrere” jævnfør alle EU-traktater siden 1957. Og netop derfor er EU-tilhængerne voldsomt opsatte på, at danskerne siger ”Ja” til afskaffelse af retsforbeholdet. For at dække over, at dette i virkeligheden handler om videreudvikling af EU-staten, har man fra ”Ja”-siden forsøgt at forenkle debatten til at handle om Europol, dvs. det fremtidige fælles politisamarbejde i Europa. I sagens natur kan ingen være imod et samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse, men hvis det kun var det som det hele handlede om, hvorfor i alverden skal danskerne så sige ja til en lang række retsakter og ikke blot politisamarbejdet?

En afskaffelse af det danske retsforbehold vil med garanti blive et knæfald for EU på alle tænkelige områder. Venstre, Socialdemokraterne, Det radikale Venstre, Konservative og SF er alle glødende tilhængere af Unionen, og disse partier har (desværre) et komfortabelt flertal i Folketinget. Så EU-direktiver om forhold, der rettelig burde bestemmes af det danske folk, vil per automatik blive vedtaget og tiltrådt af Folketinget ved et ”Ja” den 3. december. Vi afgiver med et ”Ja” suverænitet på det retslige område, hvad enten vi taler om kriminalitetsbekæmpelse, strafferetspolitik, udlændingepolitik m.m.Desuden er det værd at bemærke, at afskaffelsen af retsforbeholdet også vil føre til en mere restrektiv og indskrænket ytringsfrihed for indvandringskritikere, da bekæmpelsen af såkaldt “racisme” er en del af den pakke, som de EU-ivrige partier forsøger at sælge os med deres promovering af et “Ja”.

Et ”Ja” får derfor vidtrækkende konsekvenser for Danmark og danskerne. Vi kommer til at danse efter de øvrige EU-landes vilje, og er uden for indflydelse på, hvordan vi vil leve og indrette os her til lands. Mest katastrofalt er, at vi bliver en del af EUs fælles udlændingepolitik og dermed for altid mister muligheden for at indføre den længe savnede grænsekontrol. Og det er sikkert som Amen i kirken: Ved et ”Ja” vil vi aldrig nogensinde igen blive spurgt. Aldrig! Og dermed er Danmark prisgivet EU-rokraternes drømme om én europæisk nation. Et ”Ja” er dermed nationalstatens endeligt.

Et ”Nej” sikrer, at det er det danske folk – og ikke et flertal i Folketinget – der har hånd i hanke med fremtidig immigrationspolitik. Vi vil efter et ”Nej” naturligvis stadig have mulighed for at være med der, hvor danskerne synes det giver mening. Når det gælder f.eks. Europol og bekæmpelse af pædofili, børneporno og menneskehandel er det en selvfølgelighed, at ”de andre” ikke bliver sure, fordi vi takker nej til afskaffelse af Retsforbeholdet. Det vil jo ruinere indsatsen mod disse kriminalitets-indsatser hvis nogle lande udelukkes. Det er ren idioti at tro, at vi bliver sat uden for døren, fordi samarbejdet i så fald bliver så meget mindre effektivt.

Et ”Nej” sikrer dog vigtigst af alt, at Danmark forbliver det land, hvor danskerne selv bestemmer hvem vi vil lukke ind i landet, hvordan vi vil leve, hvilke retsstandarder og hvilken retssikkerhed vi vil have. Muligheden for at generobre suveræniteten på disse områder vil blive indskrænket ved et “Ja”, da vi aldrig igen vil få muligheden for at stemme os ud, når først vi er blevet viklet ind i den “snævrere union”. Med andre ord er afstemningen ikke et spørgsmål om Europol eller ej, men et spørgsmål om, hvor vidt danskerne er for eller imod Danmark som danskernes land. Om vi fremover skal have muligheden for og retten til at sige, at her bestemmer vi.

Danskernes Parti opfordrer derfor til, at vi siger et rungende ”Ja!” til Danmark, og et ”Nej” den 3. december til afskaffelsen af Retsforbeholdet.

Julehjælp til danskere 2015

Published by Redaktionen on november 21st, 2015 - in Danskernes Parti

Julehjælp 2015Julehjælp til danskere er Danskernes Partis reaktion mod, at de etablerede velgørenhedsorganisationer giver julehjælp til muslimer, der ikke fejrer jul. Vores julehjælp går derimod udelukkende til værdigt trængende etniske danskere.

Har du lidt overskud i budgettet, og ønsker du at støtte de danskere, som har svært ved at få det hele til at hænge sammen i julen? Hvis ja, så sæt et kontantbeløb ind på julehjælpens konto (se kontonummer nedenfor) og mærk overførslen “Julehjælp”. Ønsker du at bidrage med en gave, et gavekort eller lignende kan det sendes til postboks 12, 8800 Viborg.

Vær med til at udbrede kendskabet til julehjælpen ved at dele Facebook-siden “Julehjælp til danskere”: https://www.facebook.com/JulehjaelpTilDanskere

Støtte til julehjælpen skal indsættes på denne konto:

Reg. nr.: 1551
Konto: 11189865

Man kan som noget nyt også overføre sin donation via MobilePay til dette nummer:

Tlf. 50 21 01 24

Man kan godt donere efter ansøgningsfristen er udløbet. Alle beløb modtaget inden den 18. december vil gå til julehjælpen i år. Sættes der penge ind efter denne dato vil de gå til julehjælpen næste år.

Ansøgning om julehjælp
For at søge om julehjælp fra Danskernes Parti, bedes du skrive en mail, hvor du gør rede for følgende:

Antal voksne og børn (alder angives) i husstanden
Din arbejdssituation
Eventuelt hvilke sociale ydelser, man modtager
Rådighedsbeløb efter faste udgifter
En kort motiveret ansøgning, der forklarer, hvorfor netop du/din familie skal modtage julehjælp

Når man søger julehjælp skal man i mailen vedhæfte sin årsopgørelse og seneste lønseddel. Mangelfulde ansøgninger vil ikke komme i betragtning.

Ansøgningen sendes til [email protected]

Forfaldsdato for ansøgning om julehjælp er den 1. december. Man modtager ikke bekræftelse på, at vi har modtaget mailen med ansøgningen og vi kan ikke besvare spørgsmål på mailen, men henviser til ovennævnte regler. Vi kan desværre ikke love julehjælp til alle. Dertil er vores midler for små. Modtages der mange ansøgninger, kan vi ikke begrunde eventuelle afslag.

Efter sidste ansøgningsdato træffes der afgørelse om tildeling af julehjælp til de enkelte ansøgere. Julehjælpen vil blive uddelt i løbet af december.

Tags:

Politikerne bærer ansvaret for terroren i Paris

Published by Redaktionen on november 14th, 2015 - in Danskernes Parti

Partileder Daniel Carlsen kommenterede den 14. november terrorangrebet i Paris i en videokommentar fra London. Se videoen, klik her.

Skal Danmark være en delstat i EU?

Published by Redaktionen on november 10th, 2015 - in EU

Hvad betyder afstemningen den 3. december om Danmarks retsforbehold? Danskernes Parti anbefaler et NEJ – læs her hvorfor.

Suverænitet eller underkastelse? For Danskernes Parti giver svaret sig selv.

Suverænitet eller underkastelse? For Danskernes Parti giver svaret sig selv.

Danmark satte i 1992 en kæp i hjulet på EFs omdannelse til en europæisk union ved at stemme nej til den såkaldte Maastricht-traktat. For ikke at ødelægge projektet fuldstændigt, accepterede EU, at Danmark kunne fortsætte i EU-staten med de 4 danske forbehold, som danskerne fik indført ved Edinburg-aftalen i 1993.

Det har hele tiden stået klart, at politikerne, der også på EU-området er helt ude af trit med befolkningen, hele tiden har ønsket disse forbehold væk, så Danmark kan finde sin plads som grænsefri delstat i Europas forenede Stater.

Selv om vi har vedtaget, at vi ønsker disse forbehold, er politikerne nu gået på klapjagt for at få dem væk. Derfor skal vi til stemmeurnerne den 3. december og stemme om, hvorvidt vi skal bevare retsforbeholdet, som er et af de 4 forbehold.

EU er ved at udvikle sig til en regulær statsdannelse og en forudsætning for denne storstat er, at der ikke skæves til nationale særinteresser. En storstat kræver en overnational retspolitik med en overnational politistyrke – det hele dirigeret fra Bruxelles.

Danskernes Parti er for, at vi samarbejder internationalt – vi er også for, at forskellige nationale og suveræne politiinstanser kan samarbejde over grænserne. Men vi er imod at det sker på bekostning af dansk suverænitet. Kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet kan sagtens ske, selv om vi fastholder det danske retsforbehold. Også selvom de danskfjendtlige politikere påstår noget andet. Schweiz samarbejder med Europol uden problemer, selv om landet ikke er fedtet ind i EU-bureaukratiet. Norge gør det. Island også. Og det siger sig selv, at et samarbejde – også efter et dansk nej – er i alles interesse. Europol vil jo næppe forringe sit arbejde ved at ekskludere Danmark (og dermed sige nej til at modtage oplysninger til opklaring af kriminalitet), bare fordi vi stemte nej

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har sagt, at: ”Hvis vi vil blive i Europol, er det nødvendigt at lave det danske retsforbehold om”. Det er ikke korrekt! Og i øvrigt: Hvis Europol og kriminalitetsbekæmpelse er problemet, hvorfor kan vi så ikke stemme om den del alene? Hvorfor skal afstemningen omfatte hele det danske retsforbehold?

Det der skal stemmes om den 3. december er, om Danmark skal overdrage al retspolitisk suverænitet til EU eller ej. Et JA ved afstemningen betyder, at Danmark ikke længere selv bestemmer f.eks. hvor mange flygtninge, vi vil tage imod, om vi skal have grænsekontrol, hvad politiet skal beskæftige sig med, hvilke straffe forbrydere skal idømmes m.m. Et JA er altså blot endnu et søm i ligkisten over det Danmark, der engang var danskernes land.

Et JA ved afstemningen bliver dermed en klar svækkelse af demokratiet og en svækkelse af dansk suverænitet. Selvom ja-partierne lover, at den såkaldte tilvalgsordning vil gøre, at vi ikke overgiver suverænitet i forhold til asylpolitikken og lignende, så hviler dette løfte alene på, om disse politikere nu og i fremtiden troligt vil stå ved dette. Og hvorfor skulle vi danskere have blot den mindste tillid til disse politikere, som aldrig har været tro over for andet end idéen om at lade Danmark diktere af fremmede interesser?

Med et ja – og dermed en fjernelse af det danske retsforbehold – vil EU’s politienhed Europol blive til et overnationalt politi for EU-landene. Hvad det vil betyde for dansk politi er uklart, udover at Europol vil kunne diktere dansk politis arbejdsopgaver. Dansk politi kontrolleres i øjeblikket af justitsministeriet, mens denne kontrol mod embeds- og magtmisbrug med et JA overdrages til en endnu ukendt instans i EU. Et JA vil blandt andet medføre, at dansk politi kan blive sat til at efterforske danskere for forhold, der nok er kriminaliserede i visse andre EU-lande, men som ikke er kriminelle eller strafbare i Danmark.

Et JA vil også betyde, at EU kommer til at bestemme over dansk strafferet. Vor strafferet er et udtryk for et dansk syn på, hvad vi skal straffe og hvordan vi skal straffe. Vi kan være mere eller mindre enige i den måde, straffene eksekveres på, men i det store og hele er vi enige om, hvad der er kriminelt og hvordan det bør straffes. Med et JA vil strafferet og retssikkerhed herefter blive bestemt af EU – ikke af den danske befolkning.

Det er vigtigt at bemærke, at med et JA til at fjerne retsforbeholdet, får EU-kommissionen monopol på at stille lovforslag inden for det retslige område. Når først et forslag er vedtaget i EU, er det umuligt at ændre eller fratræde for danskerne. Vi sidder med andre ord i saksen.

Danskernes Parti arbejder på dansk udtrædelse af EU til fordel for et stærkt internationalt samarbejde baseret på suveræne nationers velvillighed. På kortere sigt anbefaler vi alle danskere at stemme NEJ til afskaffelse af det danske retsforbehold. Så vil det også efter den 3. december være Folketinget, der bestemmer dansk rets-, grænse- og flygtningepolitik. Dermed er det også den danske befolkning der kan stille politikerne til ansvar, hvis vi er uenige i den førte politik.

Vi giver en kop kaffe, hvis vi må bestemme i dit hus... Typisk eksempel på ja-propaganda fra "Komiteen for tilslutning til EF" ifb. med folkeafstemningen i 1972.

Vi giver en kop kaffe, hvis vi må bestemme i dit hus… Typisk eksempel på ja-propaganda fra “Komiteen for tilslutning til EF” ifb. med folkeafstemningen i 1972.

Siden Rom-traktatens vedtagelse i 1957 har formålet med det “europæiske projekt” været ganske klart – at man ville arbejde frem mod “en stadig snævrere union”. Formuleringen, der stammer fra Artikel 1 i Rom-traktaten, har været gentaget i alle traktater siden da. Men på trods af det åbenlyse forsøger især danske politikere altid at underdrive dette faktum, mens man fokuserer på “nyttige” småtterier, hvilket vi f.eks. så i forbindelse med debatten om Euroen, hvor der var stor fokus på det bekvemmelige ved, at danskerne ved et ja ikke længere behøves at veksle penge, når de skulle rejse i Europa. Tilbage i 1972 havde “Komiteen for tilslutning til EF” i deres ja-kampagne fokus på noget så banalt som kaffepriser, som det ses på billedet. Men formålet med mere EU er ikke at gøre det nemmere eller billigere for danskerne – formålet er “en stadig snævrere union”, hvilket fremgår af samtlige EU-traktater siden 1957. Som modsvar til ja-sidens fokus på uvæsentlige detaljer, så må nej-siden, særligt den nationale del heraf, rette fokus på det helt principielle og grundlæggende ved at blive en del af “en stadig snævrere union”. Det kan ganske enkelt stilles op som et spørgsmål om dansk suverænitet eller underkastelse.

Et NEJ den 3. december er et nej til underkastelse – simpelthen et forsvar for demokrati, suverænitet og danskhed.

Ovenstående udtalelse er vedtaget af Danskernes Partis styrelse.

© Danskernes Parti
WordPress Loves AJAX